Mine praktiske erfaringer bygger på et nu syv år langt samarbejde med erhvervspsykolog Sebastian Nybo, der bruger skuespillere til rollespil.
Ved at bruge professionelle skuespillere opnås den ønskede realisme i rollespillene, der skaber ægte reaktionsmønstre. Igennem de omkring 800 rollespil - hvor jeg spillede forskellige medarbejdere, så jeg, at der manglede en konkret og nuanceret begrebsverden for kropssprog og stemmens betoninger.
Disse to vigtige elementer som så ofte ligger til grund for misforståelser og konflikter.
Denne begrebsverden findes indenfor skuespillerfaget, derfor besluttede jeg mig for at blive brobygger og overføre brugbare værktøjer fra den ene verden til den anden.
Da jeg i 2003 fik muligheden, videreuddannede jeg mig til kunstnerisk erhvervskonsulent på M.A.B. (Moving Art and Business) hvor jeg igennem to år udviklede "De Seks Skuespillerværktøjer" og "De fem udviklingspunkter" i samarbejde med en teaterinstruktør og otte store organisationer.
- Lai Yde
|