|
|
Vi bruger ofte metaforen “der er dårlig kemi mellem....,” men hvad står ordet kemi egentlig for?
Menneskelig kemi er alle de ubevidste signaler, vi sender hinanden hele tiden. For at forstå vores komplicerede samspil, må vi kunne fokusere på enkelte dele af kemien. Skuespillerens værktøjskasse er fyldt med små ”optiker”, der kan stille skarpt på de enkelte signaler - et af gangen.
Det er vigtigt at huske at teatret lever af konflikter – og derfor er ingen af værktøjerne baseret på at finde løsninger via rigtig og forkert i akademisk forstand. Teatret ønsker sandhed og ægthed. Hvad der er rigtigt og forkert, er op til det enkelte menneske i organisationen. Det skaber en meget autentisk arbejdsform, der med det samme afslører manipulation og skjulte dagsordner. Det hele handler om at læse og forstå de grundlæggende mekanismer i alle former for relationer, så samspillet bliver så nærværende, sandfærdigt og ægte som muligt.
Værktøjerne:
Grundfølelsen
Er den følelse, der har givet os flest succesoplevelser eller har fået os sikrest igennem konflikter. Vi føler os derfor trygge i den følelse og opfatter vi os selv som neutrale.. Grundlaget starter allerede i generne, men rodfæstes igennem barndom og ungdom. Hvis vi har en negativ grundfølelse, kan det virke ulogisk på omgivelserne, at vi (uden synlig grund) vender tilbage til den. Derfor kan forskellige grundfølelser hos kolleger med tiden skabe store samarbejds-problemer, hvis der ikke er indsigt i disse mekanismer.
Tempo/rytme/kraft
Vi har alle et bestemt grundtempo vi arbejder godt i og alle vores handlinger udføres i dette tempo. Vores evne/lyst til at tage et andet tempo, skifter fra person til person også kaldet: Rytmen. Ligger man i en længere periode for langt væk fra sit grundtempo, kan det udvikle sig til stress. Kraft refererer til den styrke og standhaftighed, der ligger bag tempoet. Et godt billede af de tre begreber er en motor - det være sig alt fra en symaskine til en traktor til en formel 1.
Rum
Alle har en ”bufferzone” omkring sig. Rummet skabes instinktivt for at beskytte os selv og for ikke at invadere andre. Efter en del øvelse, kan man fornemme rummet omkring et menneske. Ved at opfatte skift i rummet omkring en person, kan vi mærke, hvordan vedkommende har det. Hvis en person går fra et stort og åbent rum til et lille og lukket - kan det være et signal om der er noget galt.
Status
I selskab med andre mennesker, befinder vi os altid i et statusspil - helt ned til hvem der går til side på fortovet. Al samspil er baseret på status, hvor vi konstant hæver og sænker os - mere eller mindre ubevidst. Vi bliver nødt til at finde ud af, hvor på status-stigen vi befinder os, før vi ved, hvordan vi skal kommunikere med hinanden. Titler, tøj, kropsholdning, tempo og øjenkontakt er med til at definere vores status. Vi har alle et sted på status-stigen, hvor vi befinder os bedst. Der er stor forskel på statusspil imellem mand/mand, mand/kvinde og kvinde/kvinde, da det er meget forskellige virkemidler, der bliver brugt i de forskellige konstellationer.
Opnå/undgå
Alle handlinger er enten baseret på at opnå eller at undgå. Vore handlemønstre er afstemt efter dette ofte ubevidste valg. Det kan være vigtigt at vurdere om den enkelte handling er motiveret af at opnå eller at undgå og den skal så vidt muligt vendes til at opnå. Der er stor forskel på at blive ingeniør, for at undgå at skuffe sin far eller opnå at bygge verdens længste hængebro.
Undertekst
Er den betydning, der ligger bag ordene. Vi siger ofte ikke tingene lige ud, vi lader det ”sive ud mellem sidebenene”. Det er den skjulte mening - undertekst, der ligger i betoningen af de ofte uangribelige ord vi vælger. Al tale indeholder altid en følelse og en hensigt. Vi kender alle undertekst og der kan undgås mange konflikter, hvis underteksten bliver gjort konkret – når det uudtalte bliver udtalt.
Tilbage
|
|
